Tør hud er noget de fleste vil opleve, og selvom det er frustrerende at kroppen skaller, klør eller på anden vis agerer irriteret, så er det ganske normalt. Der findes dog heldigvis måder hvorpå man kan forhindre problemet i at opstå, hvilket vi i denne artikel vil guide dig til her. Læs med, og kom den tørre hud i forkøbet. 

Hvorfor man præcist får tør hud, findes ikke alene i et entydigt svar. Årsagen kan skyldes mange forskellige ting, og afhænger ligeledes i høj grad af hvor sensitiv en hud man generelt har. Nogle vil have tendens til at opleve mere tør hud end andre, og lige dét er ikke et element man kan ændre på. Man kan dog reducere tør hud, og med de rette plejende produkter og vaner fuldstændig undgå tør hud.

Derfor får du tør hud

Ens hudtype er genetisk anlagt, og på sådan vis ikke noget man vil kunne ændre på. Visse elementer er dog en almen årsag til at mange oplever at få tør hud, hvorfor vi vil dykke dybere i nogle af de typiske årsager til, at man danner tør hud. Du kan opleve tør hud på både krop og ansigt og det forekommer ligeså typisk hos mænd som hos kvinder. Mange vil i særdeleshed opleve, at kroppen bliver mere tør når temperaturerne skifter, hvilket er som følge af, af huden pludselig skal ændre barriere hvilket kan skabe irritation. Er det koldt udenfor har mange også tendens til at huden sprækker, da ekstra fed hudpleje vil være nødvendigt for at skabe det rette fugtlag.

Øvrige årsager til at du vil opleve tør hud, kan være brug af forkert hudpleje. Hudpleje der ikke fugter optimalt, eller indeholde særlige aktive ingredienser, kan på en meget sensitiv hud, gå ind og skabe irritation og heraf kløe samt tørhed. Derudover har det også stor betydning hvor hyppigt man vasker sine hænder eller går i bad. Hver gang kroppen udsættes for vand og i dette tilfælde varmt vand, udtørres huden automatisk da alle naturlige olier vaskes af.

Find den rette pleje for dig

I og med at vi alle har vidt forskellige hudtyper, er det vigtigt at man finder de rette hudpleje produkter tilpasset lige præcis ens behov. I dag skelner man overordnet mellem fire forskellige hudtyper der kan karakteriseret gennem en række bestemt træk. Er du i tvivl om hvilken af disse grupper du hører under, kan det være en fordel at få en ekspert til at hjælpe, og således vejlede dig mod den rette hudpleje.