Hvis du har et barn, så ved du også, at de er vores små engle. Der er ikke noget bedre, end at se deres små smil gå fra det ene øje til det andet, og det er ikke unormalt at have en følelse af, at barnet fortjener alt i hele verden.
Derfor fortjener de selvfølgelig også det perfekte børneværelse, der lader dem slippe fantasien løs og lege fra morgen til aften.
Hvis du vil give dit barn det perfekte børneværelse, så kan du læse mere her, hvor du får nogle tips og tricks til, hvordan du gør netop dette.
Slå dig løs med farverne
I Skandinavien sparer vi ofte lidt på farverne. Når vi kommer hjem, vil vi gerne træde ind i et neutral, men hyggeligt hjem, hvor vi kan slappe af, og lade op til dagen i morgen.
Børn har dog ikke helt det samme behov for at være i neutrale omgivelser, hvorfor du har en fantastisk chance for at slå dig løs med farverne på deres værelser.
Et godt tip er at holde farverne ens og stadig gå efter et monokromatisk look, blot ikke i hvid, grå og sort. Prøv i stedet at arbejde med forskellige blå, lyserøde eller lilla nuancer, der alle spiller godt sammen, men stadig giver barnet en følelse af at træde ind i et eventyr, så snart de åbner døren.
Så længe værelset er monokromatisk, virker det nemlig ikke larmende, og derfor giver det ikke barnet for mange indtryk, så det virker overvældende. Dog er det stadig fyldt med sjov og farver, hvilket inspirerer barnets fantasi.
Find det rigtige tilbehør
Når du indretter børneværelset, kan du også slå dig løs med sjovt tilbehør, der lige giver værelset lidt ekstra. Det kan være alt fra sengetøjet, der har et fint motiv til balloner med tryk.
Tricket er selvfølgelig at holde tilbehøret i farver, der matcher det generelle farvetema, da det eller bliver larmende, men særligt med balloner, er det muligt at gå udenfor farvetema, da de ikke holder evigt.
Med nogle få accessoires, der ikke koster for meget, gør du det muligt at udskifte disse lidt oftere, så børneværelset fortsat er sjovt og spændende for barnet.
Lad barnet have indflydelse
Den bedste måde at skabe det perfekte børneværelse, er ved at lade barnet have indflydelse på indretningen. Ofte ved de godt lidt om, hvad de vil have, eller måske har de bare en mening om, hvilken bamse, de synes bedst om – uanset så er det deres værelse, og derfor er deres mening vigtig for deres glæde.