156h156.jpg

Der er efterhånden mange jobs, der giver mulighed for at have kontoret hjemme i boligen. Det er også dejlig nemt og praktisk. Det skaber dog nogle nye udfordringer i forhold til at indrette det perfekte arbejdskontor i hjemmet. Det gælder både om at skabe de rette rammer, der kan give ro til fordybelse, men det kræver i den grad også, at man har de rette kontormøbler.

Disse møbler er et must på en hjemmekontor

Behovet for inventar/møbler kan naturligvis variere alt efter hvilken profession, man arbejder indenfor. Nogle af de elementer, der ofte går igen er ting som:

  • Skrivebord
  • Kontorstol
  • Bogreol
  • Skraldespand
  • Printerbord
  • et hængemappeskab eller dueslag

Det solide skrivebord

Hvor vidt du har brug for ekstra inventar i form af en lille sofa og øvrige stole afhænger af, om du ser dine kunder i dit hjemmekontor. Det kunne eksempelvis være aktuelt for en selvstændigt erhvervsdrivende.
Der skal være et godt og solidt skrivebord i et kontor. Størrelsen afhænger blandt andet af, om man skal have store papirer bredt ud på bordet og om man skal have flere computerskærme stående ved siden af hinanden.

Bruger man meget tid ved computeren, så er det vigtigt, at man vælger et skrivebord, der giver god støtte til musearmen. Hvis ikke, kan man på sigt komme til at døje med nogle skavanker i håndleddet eller armen. Udformningen på skrivebordet har derfor stor relevans. Vil man gerne veksle mellem stående og siddende arbejde, så vil det være en fordel at vælge et skrivebord, der kan hejses og sænkes efter behov.

moebler_hjemmekontor

Den ergonomiske kontorstol

Kontorstolen er igen et af de elementer, der har indflydelse på vores krop. Dette er derfor et område, hvor man gør klogt i ikke at spare for meget. Den ideelle kontorstol skal give en rigtig god rygstøtte, så man kan sidde i den i mange timer uden at få ondt i ryggen eller nakken. Med andre ord, så skal den være udformet ergonomisk korrekt.
Det er også en fordel at vælge en kontorstol, der kan justeres på flere leder og kanter; eksempelvis højden, vinklen på ryglænet og højden på ryglænet. Disse justeringsmuligheder gør det muligt at tilpasse stolen bedre til ens krop.

Organisering er en af nøglerne til succes

Alle kontorer har brug for en bogreol. Der vil altid være en eller anden form for bøger og mapper, som kræver organisering. Dette gælder også selvom rigtig meget er blevet teknologisk. Og netop organisering af et af nøgleordene i at designe det perfekte hjemmekontor. Det er vigtigt, at man altid ved, hvor bestemt mapper, papirer og fakturaer befinder sig, så man hurtigt kan finde tingene frem, hvis man skulle få brug for det. En god organisering er også med til at effektivisere arbejdstiden, da man ikke skal bruge en masse tid på at lede efter sine ting.

moebler_hjemmekontor

Til at holde styr på de vigtige papirer, fakturaer, mapper m.v., kan man også anvende dueslag eller hængemappeskab. Disse er rigtig gode til at opbevare de nyeste fakturaer og papirer, hvor man så kan arkivere dem i den store bogreol eftersom de bliver ældre og måske ikke lige så aktuelle.

Husk de små detaljer

Noget, som mange ikke tænker på, er de mindre ting såsom en skraldespand eller et printerbord. Der vil altid være papiraffald, så i stedet for at vade ud i køkkenet med skrald, så er det rart at have en skraldespand inde på kontoret. Printeren kan optage unødig plads på skrivebordet eller stå i vejen på gulvet. Her vil et lille printerbord være guld værd.  Til sidst er der blot at nævne, at man bør dekorere rummet i rolige farver, så der ikke er en masse, der forstyrrer koncentrationen.