156h156.jpg

Hvis du arbejder selvstændigt og har kontor derhjemme, ved du sikkert, hvor vigtigt det er at have et rum, som er behageligt at være i. Du kommer nemlig hurtigt til at tilbringe utroligt meget tid derinde, og så skal der altså bare helst være styr på faciliteterne. Selvom du måske allerede har et fint kontor, er det altid en god ide at hente ny inspiration, så du kan videreudvikle din base. Det er jo trods alt der, alle de gode ideer skal føres ud i livet, og så gælder det bare om at gå all-in.

Sofa

Skab gode siddepladser

Det er altid en god ide med et godt skrivebord og en god skrivebordsstol. Måske kan du endda få fat i et hæve/sænkebord, hvilket er super godt for din ryg, hvis du bruger meget tid foran computeren. Men nogle gange er det altså også bare rart at kunne sidde i lidt andre stillinger og at kunne rykke rundt, så man ikke er fanget bag skrivebordet. 

I de tilfælde er det en god ide at have en behagelig stol, en skøn sofa eller måske en vindueskarm med en pude, som du kan sidde i. Det gør både rummet hyggeligt at være i, og så lægger det også op til, at du bruger det på andre måder. Det er en fin måde at integrere flere funktioner i samme rum, og du vil helt sikkert sætte pris på at kunne rykke rundt, når først muligheden er der.

Fyld rummet med inspiration

Her handler det simpelthen bare om at få de ting ind i dit arbejdsværelse, som inspirerer dig! Hvis du er vild med fotokunst, kan du fylde væggene med flotte collager. Måske finder du stor inspiration i bøger, og så handler det bare om at få fyldt godt op i bogreolen. Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænser. Det kan også være, at du arbejder bedst, når der er helt roligt omkring dig. I det tilfælde gælder det om at skabe et så minimalistisk rum som muligt.

Tænk også gerne over, hvilke farver du finder inspirerende. Du kan hurtigt få fat i eksempelvis gulvtæpper, gardiner og puder i de rigtige nuancer, og bestemte farver kan faktisk gøre meget for vores mentale velbefindende. Det vigtigste er, at du tillader dig selv at bruge lidt penge på at indrette dig, som du har det bedst. Så kommer dit arbejde nemlig til at flyde langt lettere.

Tavle

De rette værktøjer

Her taler vi indretning på et lidt mere abstrakt niveau, men det er også vigtigt, at du husker helheden i det arbejde, du laver. Der er masser af ting at finde rundt i, og i mange tilfælde kan det være svært at holde overblik. I de tilfælde kan det være en god ide at indrette med genstande, som kan hjælpe dig med at holde fokus – for eksempel steder hvor du kan skrive ideer ned eller huske vigtige detaljer.

Hvis du står og er ved at opbygge en virksomhed med salg, er det for eksempel vigtigt at have styr på din SEO. Og hvis du vil nå videre til andre markeder end de danske, skal du også have andre sprog med. Svensk linkbuilding er måske ikke lidt det første, der popper op i det hoved, men hvis du sørger for at indrette dig sådan, at du har mulighed for at huske efter, kan det blive langt lettere at overskue dit arbejde.