Møbler i god kvalitet kan ofte holde hele, eller store dele af livet. Det kan dog tære hårdt på møblerne hvis du flytter flere gange og ikke passer godt på dem. Her får du et par gode råd til at flytte alle dine yndlings møbler så de holder længere og du ikke skal ud og investere i nyt.
Hav det rigtige udstyr
Det første råd er ikke kun for at passe på dine møbler, men også dig selv. For det første kan du nemt komme til skade ved at løfte på noget der er tungt, men du kan også ødelægge gulve, dørkarme og møbler ved at flytte dem uhensigtsmæssigt.
Sørg derfor altid for at have det rette eller det bedste udstyr til at hjælpe dig med tunge løft.
Der findes forskelligt løfteudstyr men noget som professionelle flyttefolk ofte bruger og som du nemt selv kan anskaffe er:
- En sækkevogn
- En møbelhund
- Flytteseler
Det slider selvfølgelig også på møblerne at skille dem af og samle dem, men i mange tilfælde kan det være en fordel så vidt muligt at skille møblerne ad. Her skal du selvfølgelig også have det nødvendige udstyr i form af skruetrækkere, unbrakonøgler osv.
Tag mål på forhånd
Med nogle møbler kan det være lidt svært at vurdere om det kan komme igennem døren, op af trappen, stå på traileren sammen med de 3 andre møbler man havde i tankerne osv.
At stå med et møbel og pludselig ikke kunne komme videre, eller som man bliver nødt til at forsøge at mase rundt om et hjørne osv. kan hurtigt få ødelagt dine flotte møbler.
En god ide kan derfor være på forhånd at tage mål af møblerne og den plads der er, der hvor møblet skal hen.
Hvis i er to eller flere om at bære er det også en god ide at planlægge hvem der gør hvad.
Sørg for at have god plads og tid
Du kender måske ordsproget, hastværk er lastværk, og især med en flytning kan det give nogle uhensigtsmæssige skader både på møblerne og dig selv hvis du har for travlt. Afsæt derfor altid god tid til en flytning.
En flytning bliver også nemmere hvis du har så god plads som muligt. Så i stedet for at stable alle dine møbler op på en lille trailer, så overvej at leje en container til din flytning. Udover at du undgår at skulle stable alting, så er dine møbler også beskyttet mod vind og vejr, samt snavs og skidt på køreturen.