Danmark er et af de førende lande når det gælder bæredygtig energi, såvel som den overordnede forståelse for vigtigheden for et sundt klima. Men vores murermester villaer, stråtækte tage og dårligt isolerede lejligheder kan dog godt trække ned i det endelige regnskab.
Der er dog mange ting man kan gøre for at gøre sin bolig mere klimavenlig, og på den måde være med til at sænke sit overordnede klimaaftryk, uden at man behøver renovere fra top til tå.
Derfor vil vi i denne artikel vil vi gennemgå 5 stærke tips og tricks til hvordan du kan forbedre bæredygtigheden hvad angår din bolig. God læselyst!
Sørg for god isolering
Ikke nok med at god isolering af hjemmets vægge, fundament og tag kan være med til at sikre god bæredygtighed. At sikre en god og moderne isolering hjælper dig med at holde udgifterne på varme og energi nede på et lavere niveau, hvilket både din pengepung og miljøet vil takke dig for.
Men samtidig hjælper det også på indeklimaet, uanset om vi snakker de varme sommerdage, eller de kolde vinternætter. Effektiv isolering hjælper med at skabe en barriere der beskytter mod den kondens der opstår når den ydre og indre temperatur mødes.
Samtidig får man også en bedre kvalitet af luften, da der ikke kommer samme mængde udendørs forurening, støv og allergener ind i dit hjem som før. Alt i alt, en god idé at isolere!
Overvej solceller
Solens stråler er en ren og bæredygtig energikilde, der i modsætning til fossile brændstoffer hverken forurener eller kræver dyre metoder for udvinding. Ved at installere solceller på parcelhuset, eller ejerforeningens tage, kan man drage fordel at grøn energi året rundt.
I modsætning til hvad mange tror, producerer solceller nemlig også strøm om vinteren, dog i et mindre omfang end de solrige dage. Til husejere kan man også overveje en batteribank, der kan gemme på overskydende strøm til natten eller de overskyede dage, så man kan køre vaskemaskine året rundt uden problemer.
Udskift gamle pærer med LED
Efterhånden har danskerne været gode til at udskifte de gamle glødepærer og andre forældede typer belysning i hjemmet, men det er stadigvæk værd at påpege for god ordens skyld.
Der findes en lang række LED pærer der er energibesparende, og som samtidig både er ligeså billige som alternativerne, og endda kan holde markant længere tid. Der er altså ingen undskyldning for ikke at udskifte. Nedenfor har vi listet nogle forslag til hvad du kan udskifte:
- Loftslamper
- Bordlamper
- Gulvlamper
- Skrivebordslamper
- Belysning under skabe
- Udendørs lys
- Lyset på badeværelset
Spar på vandet
Af en eller anden årsag, er der en tendens i Danmark til ikke at overveje besparelser af vandet i samme grad som elektriciteten. Men ved at installere moderne vandhaner, brusehoveder og toiletter med et lavt gennemløb, kan man kraftigt reducere sit vandforbrug, uden at kunne mærke det i hverdagen.
Det er også vigtigt at man få repareret og lukket lækager så hurtigt som muligt, da selv små lækager kan føre til betydeligt vandspild over tid. Bor du i hus, kan det også være en god idé at samle regnvand, da dette vand kan bruges til rengøring, blomster og meget andet nyttigt.
Opgrader til effektive hvidevarer
Når den gamle vaskemaskine eller emhætte ikke længere fungerer, kan det være tiden og pengene værd at købe bæredygtige mærker og produkter, der har et godt energimærke.
EU ændrede i år 2022 på energimærkningen, så det er blevet lettere for borgerne at gennemskue hvad der er godt eller ej. Før i tiden var der mange hvidevarer med A mærkning, og selvom det lød godt, var det faktisk kun en middelmådig mærkning.
Hvis du er i tvivl, kan det anbefales at kigge nærmere på kwh forbruget, og sammenligne forskellige produkters aktuelle forbrug i løbet af et gennemsnitligt år. På denne måde kan du få et mere præcist billede af et produkts energieffektivitet.
Konklusion
Det var vores fem gode råd til at sikre et bæredygtigt hjem, der både sparer dig penge på de månedlige udgifter, og samtidig skåner miljøet på en venlig og fremtidssikret måde. Der er mange andre metoder du kan tage i brug, men disse er de mest effektive og populære, der samtidig ikke kræver et kæmpe lån i banken. God arbejdslyst!